Havde terminsprøver i uge 2 og i uge 3, ja nu er dette diabetesbloggen, så nu får i historien:
Mandag 23/1 blev jeg (Ida) indlagt på Herlev syghus. Det var en planlagt indlæggelse og på mange måde var jeg glad for det. Mine blodsukker tal har længe lagt svingende og jeg vil gern have rettet op på det.
Vi kom der ind mandag og lige fra den første samtale med en læge, kunne jeg mærke at de regnede med det bare var fordi jeg ikke gad tage min insulin mere. På mange punkter er det vel også sagen, men det er ikke grunden til det ligger så svingende og ustyrligt som det gjorde.
Allerede mandag aften fik de vel syn for sagen.. Jeg fik lavt blodsukker, normalt vil en eller to juice være nok, men åbenbart ikke denne aften.. Jeg spist til jeg var ved at revne og derfor besluttede sygeplejeskerne at tilkalde en læge og ligge drop.. Jeg havde sukkerdrop i 3 timer og sov med den i armen. Så meget søvn man nu kan få når der konstant kommer læger ind for at tjekke om mit blodsukker begyndte at stige, som det IKKE gjorde..
Det tog det meste af natten og om morgenen da jeg vågnede kunne jeg mærke kvalmen, svimmelheden og hovedpinen med det samme. Det er normalt efter en nat som den jeg havde oplevede. Min arm var en smule hævede og jeg kunne ikke bukke den.. Hele tirsdagen gik med møder med læger, højt blodsukker og først om aftenen kunne jeg slappe af igen..
Først var det planlagt jeg min indlæggelse kun skulle tage en uge HØJEST! Men som dagene skred frem fik vi afvide at jeg MINDST skulle have en uge mere. Denne nyhed knust mig, for selvom det i sidste ene vil hjælpe mig, vil jeg bare hjem.
Torsdag den 26/1 flydt jeg 15 år. Så nu er jeg 15 og fræk som min veninde siger! Jep, jeg fejlede fødselsdag på et sygehus, heldigvis bor min kæreste i KBH så han kom ind om eftermiddagen og om aftenen tog ham, mig og min mor ud og spise..
Ugen gik rimlig hurtigt, men min tal så stadig svingende som bare pokker.. Og min tålmodighed var allerede ved at være opbrugt. Den weekend sov vi på et hotel i KBH, jeg var sammen med kæresten, ude og spise, DK vandt i EM.... Spændende og sjov weekend, væk fra sygehuset!
Hverken læger eller sygeplejesker kan fortælle mig hvad der sket den mandag aften. De troede at det var sådan en ting der sker en gang i livet og at jeg bare var heldig det skete mens jeg var indlagt.. Men min krop synes åbenbart ikke en gang var nok. Mandag den 30/1 fik jeg 00:15 lagt sukkerdrop igen. Hele dagen havde jeg drukket juice, spist boller, rugbrød, frugt, chokolade osv for at få det op, men intet hjalp.
Det var den aften lægerne fik en mistanke om at jeg skulle være insulinmisbruger. Jeg kan fortælle jer læsere det samme som jeg fortalt dem; "Det er jeg ikke. Jeg vil ikke gøre skade på mig selv, for slet ikke at snakke om at ødelægge min krop indefra og ud. Jeg vil have løst mit problem, jeg er ikke kommet herover for at gøre det værre"... Men gang efter gang spurgt de mig.. Gang efter gang svarede jeg det samme, for det er sandheden. Jeg er IKKE insulinmisbruger på nogen måde.
Da vi nåede til torsdag fik jeg igen en trist nyhed.. Lægerne syntes det var bedste hvis jeg igen mandag 6/2 mødt ind på sygehuset. I det sekundt tænkt jeg bare; "skal jeg?.."
Vi tog hjem i den weekend, jeg trængt til at komme hjem i mine normale omgivelser og se min familie igen.
Mandag den 6/2 klokken 10:50 blev jeg skrevet ind på Herlev syghus igen.. Igen med et lille håb om det helle nok skulle lykkes, og det gjorde det!
Onsdag 8/2 blev jeg udskrevet.. Mit blodsukker lå stabilt, det hele var som det skulle være...
Lægerne havde stadig ikke kunne give mig svar på hvad der skete de to mandage.. Det er nok det skræmmende ved det, at ingen kan give mig svar..
Nu der gået to dage - har haft fri fra skole.. Men håber jeg snart kan starte på min normale hverdag igen.. Savner den så'rn!
Jeg vil bare lige minde jer om at passe på jer selv. Hver glad for hver dag i har her på jorden og være taknemlig for både positive og negative oplevelser i har.. Livet sker kun EN gang, lev det fuldt ud for du får ikke altid en chance til!
Over and katup..
Ida
FRA GOOGLE!
