9 år...

Så det 9 år siden idag..

Det er 9 år siden dette h****** brød løs for mig.. Det er 9 år siden jeg blev indlagt, men den dårlige nyhed at jeg havde fået diabetes.. Det er 9 år siden at jeg sidst har levet et normalt liv, uden diabetes.. Det er 9 år siden jeg startede med at stikke med mig nåle hver dag.. 

Det er 9 år siden at jeg fik diabetes.

Nu sidder jeg stadig her på sygehuset, mens læger løber frem og tilbage udenfor min dør.. Det er den tredje uge jeg er her.. Det er den tredje uge de retter på min pumpe.. Det er den tredje uge jeg skal døje med alt det her..
Har faktisk lidt ondt af lægerne. Det må være forvirrende at skulle hjælpe mig, når det virker somom intet hjælper.

Ud af de 9 år, jeg nu har haft diabetes, har jeg haft både op og ned ture. De første mange år af mit forløb lå mit blodsukker stabilt og jeg havde et gennemsnit på 6,0. Men uheldigvis var jeg ikke så heldig da jeg fyldt 13. Lige siden jeg kom ind i puberteten, har jeg døjet med meget mere end bare pige homoner og tøjkriser.. Mit blodsukker har lagt fuldstændig ustyrligt! 

Men det har vært værst det sidste års tid.. I Januar 2012, blev jeg indlagt på Herlev Sygehus i næsten tre uger. Som man kan læse på nogen ældre indlæg på bloggen, oplevede jeg nogen rimlig dramtiske ting i den periode. Jeg havde blodsukre der ikke kunne stige, så jeg lå med sukkerdrop i 6 timer + havde min insulin pumpe af + jeg spist hver halve time.. Og jeg havde høje blodsukre som ikke vil falde. 

Jeg snakkede med læger, sygeplejesker, psykologer og diætister. Jeg kæmpede sammen med lægerne om at få styr på det, og det lykkes. Jeg blev udskrevet og fik lov at komme hjem.. 

Kun 2 uger efter begyndt mit blodsukker allerede at svinge igen. Jeg må indrømme jeg virkelig havde lyst til at give op.. Jeg kunne ikke forstå at jeg lige havde brugt, næsten tre uger på sygehuset og allerede efter et par uger var det hele noget l-o-r-t igen. Det kunne da ikke være sandt, vel? 

Månederne gik og min tal blev værre og værre, det var der det gik galt.. Få måneder før mine eksamener gik i gang, blev jeg akut indlagt på Aalborg Sygehus, med en meget alvorlig syreforgiftning. Ærligtalt? Er det en oplevelse jeg stadig har mareridt om..
Mens jeg var indlagt spist jeg næsten igen ting, fordi syren havde midlertidlig ødelagt mit spiserør!
Jeg var indlagt i næsten en uge. For lægerne vil beholde mig til at mit blodsukker var faldet og jeg kunne begynde og spise igen.

Alt i alt er dette min 4 eller 5 indlæggelse iår.. Forhåbenlig også den sidste!
Selvom jeg hader at ligge herude, ved jeg lægerne og sygeplejeskerne kun er her for at hjælpe mig.. 

Jeg er ved at rigtig træt af alt det her l*** prøver jeg at holde hovedet højt og kæmpe videre, for en eller anden dag skal det nok lykkes..

Det er 9 år siden..

Men det hele skal nok gå, for jeg har en fantatisk familie og nogen vidunderlig venner, som hjælper mig igennem alle de svære perioder!
Og jeg har læger og sygeplejesker der knokler, for at få styr på min insulin pumpe, så jeg kan komme hjem og starte min normale hverdag igen..
Det er alle de her mennesker jeg kan takke, takke for at hjælpe mig og støtte mig..
Tak!

Og selvom det hele er svært i perioder, skal det nok gå. Jeg skal nok få styr på det hele igen og jeg skal nok komme til at kunne leve mere normalt igen..
Og hvis du ligesom mig egentlig ikke gider mere og døjer med latterlige blodsukker tal, så må du ikke give op, for selvom man føler man ikke kan gøre mere, kan man altid prøve en gang til.. 

Måske er du heldig, måske lykkes det endelig, måske får du muligheden for at få styr på det!

Peace out og held og lykke!

"What doesn't kill you, makes you stronger"

- Ida Sophie