Jeg har ikke lavet et indlæg længe, da jeg har haft travlt med at få styr på mit liv.. Jeg måtte i Oktober gå på "syge orlov", fra gymnasiet, pga ukontrolleret diabetes. Min diabetes gik helt "gak", og jeg endte med at besvime flere gange om dagen. Senere fandt lægerne ud af at jeg har angst, og at det er derfor jeg besvimede. Angsten kommer fra voldsomme oplevelser med min diabetes, bl.a. farligt ketontal, voldsomme, akutte indlæggelser og hypoglykæmi anfald (insulinchok).
Nu har jeg gået hjemme og lavet INTET i snart 8 måneder.. Vi har fået nogenlunde kontrol over min angstanfald, men min diabetes er stadig helt ude af kontrol.
Og jeg må indrømme at jeg er begyndt at føle det er lidt håbløst. Vi retter i min basal og bolus, men det svinger stadig helt vildt, også selvom jeg tager min insulin til mine måltider. Jeg har nu i mange år døjet med det, og det er svært at blive ved med at finde overskud til at blive ved.
Jeg ved godt at det er normalt at når man er teenager, forandrer kroppen sig, og derfor forandrer behøvet for insulin sig også.. Og når man er inde i stresset perioder (f.ekt når man starter på en ny skole) reagere kroppen også anderledes på insulin. Men selvom jeg har taget hensyn til alt det, så svinger det stadig helt vildt.
Jeg kan læse på nettet at mange diabetikere døjer med angst og depression. 16% af alle med diabetes type 1, lider også af en psykisk lidelse.
Jeg ved at jeg langt fra er den eneste diabetiker der er igennem en hård periode, men jeg kæmper videre. Jeg bliver ved med at prøve mit bedste og holde hovedet højt, og det håber jeg også i gør..
Og et godt råd, er at finde en (eller flere), som i kan snakke med om det, som forstår jer. Jeg har en veninde, som selv har diabetes, og jeg snakker altid med hende om mine problemer. For hun forstår mig bedre end mine venner som ikke har diabetes, og det er nok fordi hun selv har levet med sygdommen i mange år, og selv kender til de hårde perioder.
Jeg håber at i har nydt dette blog indlæg, og jeg lover at jeg nok skal blive bedre til at lave indlæg lidt oftere. I kan også skrive til mig på facebook, hvis i har nogen emner i gerne vil have jeg skal skrive om med hensyn til min hverdag med diabetes.
(https://www.facebook.com/ida.s.thrane)
Husk, du er aldrig alene med dine kampe, der er altid nogen der gerne vil hjælpe!
Jeg ved godt at det er normalt at når man er teenager, forandrer kroppen sig, og derfor forandrer behøvet for insulin sig også.. Og når man er inde i stresset perioder (f.ekt når man starter på en ny skole) reagere kroppen også anderledes på insulin. Men selvom jeg har taget hensyn til alt det, så svinger det stadig helt vildt.
Jeg kan læse på nettet at mange diabetikere døjer med angst og depression. 16% af alle med diabetes type 1, lider også af en psykisk lidelse.
Jeg ved at jeg langt fra er den eneste diabetiker der er igennem en hård periode, men jeg kæmper videre. Jeg bliver ved med at prøve mit bedste og holde hovedet højt, og det håber jeg også i gør..
Og et godt råd, er at finde en (eller flere), som i kan snakke med om det, som forstår jer. Jeg har en veninde, som selv har diabetes, og jeg snakker altid med hende om mine problemer. For hun forstår mig bedre end mine venner som ikke har diabetes, og det er nok fordi hun selv har levet med sygdommen i mange år, og selv kender til de hårde perioder.
Jeg håber at i har nydt dette blog indlæg, og jeg lover at jeg nok skal blive bedre til at lave indlæg lidt oftere. I kan også skrive til mig på facebook, hvis i har nogen emner i gerne vil have jeg skal skrive om med hensyn til min hverdag med diabetes.
(https://www.facebook.com/ida.s.thrane)
Husk, du er aldrig alene med dine kampe, der er altid nogen der gerne vil hjælpe!
hej Ida
SvarSletjeg fandt din blog via dit link på fb - tak :)
Jeg er efterhånden en gammel krage både når det kommer til alder og år med diabetes... jeg fik lige som dig min diabetes konstateret da jeg var 6 år og har lige som dig haft perioder hvor den var helt umulig at styre, men hold ud...
og så et personligt spørgsmål: har du accepteret din diabetes? eller er det noget som du har og som konstant irriterer dig og giver dig dårlig samvittighed? accepten er svær men vigtig for at kunne få ordentlig styr på det hele...
sig til hvis jeg skal finde dig på fb så vi kan tage en eksistentiel snak om diabetes og hvor træls den kan være og om hvordan man (jeg) kan lære at acceptere den
Hej,
SvarSletEr det muligt at kontakte jer via mail eller telefon, skriv gerne til mig på niels.journalist@gmail.com
Rigtig fed diabetes blog!! :-)
SvarSlet- Tjek min diabetes blog ud, hvis i har lyst: http://fuhlendorff.blogspot.dk/